Ordforråd i coronaens tid

Sammendrag

Fra forskellige analytiske vinkler giver denne artikel et indblik i hvordan dansk udviklede sig i det første år af pandemien, hvor sprogsamfundets kreativitet var exceptionel.

Vi præsenterer et overblik over de ord som kom ind i dansk eller som kan siges at være blevet genoplivet som følge af coronapandemien. Ordene er primært høstet fra Dansk Sprognævns korpus (ca. 4,3 mia. ords løbende tekst; primært medietekster). Vi klassificerer de mere end 150 ord som det drejer sig om, idet vi analyserer (i) deres form, (ii) deres ideationelle betydning og (iii) deres interpersonelle toning (– hvor det er muligt). Helt fundamentalt trækker vores analyse på Hallidays idé om «lexis as most delicate grammar» (1961/2002), og vores analyser (af forskelle og ligheder) kortlægges via systemnetværk, altså paradigmatisk.

Studiet af de enkelte ord kan med rette betragtes som et systemisk-funktionelt studie, men nok kun i mindre grad som et socialsemiotisk studie (jf. fx Hodge & Kress, 1988, s. 12), idet vi arbejder med en liste af ord uden nogen umiddelbar ko- eller kontekst. Dette råder vi bod på ved at bevæge os fra det systemiske overblik til en mere indgående analyse af den semiotiske historie bag to af de mest brugte ord i Danmark under pandemien, nemlig samfundssind og restriktion.